Hjem Fora Vietnam The green berets – film.

  • Oprettet af
    Emne
  • #32172

    John Wayne havde hovedrollen – Col. Mike Kirby – i denne film om krigen i Vietnam.
    Forud for filmen, besøgte John Wayne flere områder og forskellige enheder, for på denne måde at få indblik i dagligdagen for tropperne.
    Selve filmen fik en blandet modtagelse, nok mest fordi den kom netop som mange unge i USA – og resten af verden – gjorde oprør mod de etablerede samfundsnormer som havde hersket indtil da. I daglig tale 68′ oprøret. Således var der flere “normer” for opførsel/adfærd afhængig af hvilken opdragelse (eller mangel på samme) som man havde fået.
    Militærnægtere var et nyt begreb også her i Danmark. Da filmen med den danske titel “De grønne djævle” blev vist i Saga biografen, var der store demonstrationer foran biografen. Ejendommeligt nok, var det de “fredselskende” og “antikrigs” fortalere – heriblandt Finn Ejnar Madsen –  som, “bevæbnet” med træstokke og under “kampråbet Ho Ho Ho chi Minh” førte an i protestmarchen fra Fiolstræde  mod Saga biografen på Vesterbrogade. Her mødte de så en gruppe “rockere” i læderjakker som mente at John Wayne var en helt. Det forlyder, at der blev delt en en del øretæver ud den aften….
    I sin “research” forud for filmen, fandt John Wayne ud af, hvor forskellig de involverede styrker var, således var flere afdelinger præget af både deres opgaver, men også fra hvilken del af USA de enkelte soldater kom fra.
    Over alt hvor John kom frem, var han kendt for sine mange film. De lokale Vietnamesere kendte ham som “number one cowboy” ud fra alle de cowboyfilm John havde medvirket i.
    John Wayne lagde også navn til en bestemt adfærd/taktik, nemlig en særlig “fanden-i-voldskhed” hvor man stormede frem mod fjenden uden hensyntagen til egen sikkerhed.  Så når nogen besluttede sig for at bruge en “John Wayne” taktik, var det et vildt stormløb mod fjenden.

    Her er et par billeder af John Wayne under sine besøg hos tropperne i 1966 forud for filmen.

      

    Her et link til en trailer for filmen. Man må danne sig sin egen holdning til filmen, men der er lagt et stort forarbejde forud for optagelserne til den.

    Christian Flamand

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.